Filialbestillinger

Sidst opdateret: 15. september 2015

Filialbestillinger - skal filialen være afsender eller afhentningssted?

Indhold:


Hvad er en filialbestilling?
Når filialen er afsender

Når filialen er afhentningssted

Hvordan ændrer I filialer til/fra afsender/afhentningssted?

Ny BOB og biblioteker i professionshøjskoler, UC'er mv

Hvad er en filialbestilling?

Når I sender bestillinger til andre biblioteker - fra Netpunkt, fra BOB-basen eller som automatisk fjernlån fra fx bibliotek.dk - vil bestillingen være en filialbestilling når:

  • Filialen er logget ind i Netpunkt med hovedbibliotekets login og har gemt sit eget filial-biblioteksnummer i Netpunkt-Opsætning - eller
  • Bestillingen er lavet i BOB-basen og der er valgt en filial som afhentningssted i bibliotek.dk - og filialen er logget ind i BOB med hovedbibliotekets nummer.
  • Bestillingen er lavet i bibliotek.dk af en bruger der har valgt en af jeres filialer som bestil-bibliotek

Det bibliotek der modtager en filialbestilling (långivende bibliotek) ser kun ét biblioteksnummer som afsender af bestillingen. Det gælder uanset hvordan biblioteket modtager bestillinger: via mail, i BOB-basen eller via automatiske systemer (fx iso18626 eller z3950).

Ser långivende bibliotek så filialens eller hovedbibliotekets biblioteksnummer? Det bestemmes af om bestillingen afsendes med filialen som afsender eller som afhentningssted. Denne forskel bestemmer også til hvem (dvs.: til hvilket biblioteksnummer) långivende biblioteket udlåner materialet.

Nedenfor kan I se:

  • Hvad er forskellen på at sende filialbestillinger med filialen som afsender eller afhentningssted? Både for det bibliotek der modtager bestillingen (långivende bibliotek) og for det der afsender bestillingen (låntagende bibliotek).
  • Hvordan kan I bestemme om jeres filialbestillinger skal sendes som det ene eller det andet?

Når filialen er afsender

Det bibliotek der modtager bestillingen (långivende bibliotek) ser kun filialens biblioteksnummer.

  • De udlåner materialet til filialens biblioteksnummer.
  • Køresedler udskrives med filialen som modtager af materialet.

    Det betyder for låntagende bibliotek:

    • Filialen skal være oprettet i långivende biblioteks lånerregister (have "lånerkort")
    • Fornyelse og annullering skal ske med filialens lånernummer.

    Sådan ser bestillingen ud for det långivende bibliotek

    I en z3950-bestilling:

    requester-id = DK-710117
    - dvs. långivende bibliotek ser kun filialens biblioteksnummer.

    I en iso18626-bestilling

    requestingAgencyId = DK-710117
    - dvs. långivende bibliotek (supplyingAgency) ser kun filialens biblioteksnummer.

    I BOB-basen eller på mail:

    Bestilt af:
    710117-710117
    Københavns Kommunes Biblioteker - Valby Bibliotek (710117) (J)

    Sådan ser det ud i kvittering til eget system

    Når filialen er afsender vil kvitteringen til eget system alene indeholde information om afsender, dvs. filialens biblioteksnummer. Hovedbiblioteket er underforstået.

    I BOB-basen (DanBib-Afgivne):

    Bestilt af:
    710117-710117
    Københavns Kommunes Biblioteker - Valby Bibliotek (710117) (J)

    I maskinlæsbart kvitteringsformat i xml (OpenReceipt):

    <ord:pickUpAgencyId>DK-758001</ord:pickUpAgencyId>
    <ord:requesterId>DK-758001</ord:requesterId>

    I maskinlæsbart kvitteringsformat på mail (IILL0):

    059:079 0
    059:080 2
    059:060:063 710117
    059:060:159:160 Annexstræde 2
    059:060:159:161 Valby


    Når filialen er afhentningssted - hovedbibliotek er afsender

    Det bibliotek der modtager bestillingen (långivende bibliotek) ser alene hovedbibliotekets/biblioteksvæsnets biblioteksnummer. Al information der vedrører oplysninger om afhentningsstedet/filialen er filtreret væk.

    Det betyder for det långivende bibliotek:

    • De udlåner materialet til hovedbibliotekets/væsnets biblioteksnummer.
    • Køresedler udskrives med hovedbiblioteket som modtager af materialet.

    Det betyder for det låntagende bibliotek:

    • Hovedbiblioteket skal være oprettet i långivende biblioteks lånerregister (have "lånerkort").
    • Fornyelse og annullering skal ske med hovedbibliotekets "lånerkort".

    Sådan ser bestillingen ud for det långivende bibliotek

    I en z-bestilling:

    requester-id = DK-758000
    (dette er eneste oplysning om afsender i en z-bestilling)

    I en iso18626-bestilling

    requestingAgencyId = DK-758000
    - dvs. långivende bibliotek (supplyingAgency) ser kun hovedbibliotekets biblioteksnummer.

    I BOB-basen eller på mail:

    Bestilt af:
    758000-758000
    Aabenraa Bibliotekerne - Aabenraa Bibliotek

    Sådan ser det ud i kvittering til eget system

    Kvittering til eget system vil indeholde information om både afsender (hovedbibliotek) og afhentningssted (filial).

    Det ser sådan her ud i BOB-basen og på almindelig mail:

    Bestilt af:
    758000-758000
    Aabenraa Bibliotekerne - Aabenraa Bibliotek

    Afhentningssted:
    Bov Bibliotek 758001

    I maskinlæsbart kvitteringsformat i xml (OpenReceipt) ser det sådan her ud:

    <ord:pickUpAgencyId>DK-758001</ord:pickUpAgencyId>
    <ord:requesterId>DK-758000</ord:requesterId>

    Det ser sådan her ud i det maskinlæsbare kvitteringsformat på mail (IILL0):

    059:079 0
    059:080 2
    059:060:061 Aabenraa Bibliotekerne - Aabenraa Bibliotek (758000)
    059:060:063 758000
    059:060:159:160 Haderslevvej 3
    059:060:159:161 Aabenraa
    059:079 7
    059:080 2
    059:060:061 Bov Bibliotek
    059:060:063 758001


    Hvordan bestemmer I om filialer er afsender eller afhentningssted?

    I skal rette to steder:

    1. - i Netpunkt opsætning
    2. - i VIP-basen
    - som beskrevet herunder.

    I Netpunkt: vælg filialbestilling

    Som hovedregel benytter alle biblioteker i et biblioteksvæsen samme login til netpunkt: nemlig hovedbibliotekts. Da Netpunkt kun afleverer ét biblioteksnummer for afsender, når bestillingen sendes til bestilsystemet, skal filialens biblioteksnummer med i bestillingen. Det gøres via Netpunkt opsætning.

    Når filialen logger ind i Netpunkt med hovedbibliotekets login, skal den derfor gemme sit biblioteksnummer i Netpunkt-Opsætning sådan her:

    1. Gå ind i Netpunkt
    2. Vælg Opsætning
    3. Vælg faneblad Bestilling
    4. Skriv filialens biblioteksnummer i feltet Filialbestillinger …
    5. Klik på Gem opsætning
    Dette skal I gøre på alle de arbejdsstationer hvorfra I ekspederer bestillinger fra filialen. Netpunkt-opsætning ligger i en cookie på den lokale maskine. I kan også skrive afsender-biblioteksnummeret direkte i bestil-blanketten i Netpunkt, men ved at gemme i Opsætning slipper I for at huske på det hele tiden.

    I VIP-basen: vælg Afsender eller Afhentningssted

    I VIP-basen bestemmer I om filialbestillinger skal sendes med filialen som afsender eller afhentningssted:

    1. Gå ind i filialens VIP-base. Hvis I går ind med hovedbibliotekets login får I adgang til de enkelte filialers VIP-baser i dropdownlisten Skift til. Den finder I på øverste menubånd (ved siden af Hjælp).
    2. Gå til afsnittet D. Lånesamabejde 1. Bestillinger og lån. A. . Bestillinger fra andre biblioteker - Afsender af bestilling. Her er en indtastningsboks hvor I skriver biblioteksnummer på det bibliotek der skal være afsender. Dvs.:
      • filialens biblioteksnummer (filialen er afsender) - eller:
      • hovedbibliotekets biblioteksnummer (hovedbiblioteket er afsender - filialen er afhentningssted). Eller:
      • et helt andet biblioteks biblioteksnummer. Dette bibliotek bliver afsender af bestillingen. Denne mulighed skal I kun bruge hvis et helt tredje bibliotek overtager ekspedition af fjernlån for jer.
    3. Klik på Gem ændringer, for at gemme jeres valg.
    4. Dette skal I gentage for alle de filialer hvor I ønsker at sætte denne indstilling.

    Har I spørgsmål eller problemer med dette? Kontakt:
    http://kundeservice.dbc.dk.