bibliotek.dk

bibliotek.dk mdy tor, 18/07 2019 - 13:24

Opdateret 19.7.2019

Her finder I svar på ofte stillede spørgsmål om bibliotek.dk - se emnerne i menuen til venstre. Prøv evt. også at søge efter uddybende information her på danbib.dk-sitet og i bibliotek.dk's hjælpetekster.

"Du kan ikke findes i bibliotekets lånerregister" - browserproblem

"Du kan ikke findes i bibliotekets lånerregister" - browserproblem mdy fre, 19/07 2019 - 12:51

Opdateret 19.7.2019

Nogle brugere oplever, at de afvises ved bestilling med denne fejlbesked: "Du kan ikke findes i bibliotekets lånerregister".

Når de får den besked, er det fordi lånertjekket ikke har genkendt deres lånerdata.

Fejlen opstår ofte ved, at browseren husker passwords, fx pinkode, og indsætter dem i password-felter.

Vi har valgt at bruge et passwordfelt til indtastning af CPR-nummer for at kunne skjule indholdet. Det betyder, at der er to password-felter ved siden af hinanden:

CPR-nummer- og pinkodefeltet.

Og når så browseren husker og indsætter pinkode i password-feltet, sker det, at der indsættes pinkode i CPR-nummerfeltet.

Vi ser det i Chrome.

Så i de tilfælde: Tjek, om lånerdata står i de rette felter.

Lektørudtalelser

Lektørudtalelser mdy tor, 18/07 2019 - 14:33

Opdateret 19.7.2019

Hvorfor kan jeg ikke se lektørudtalelsen?

Lektørudtalelser er først synlige i bibliotek.dk 26 uger efter udgivelsesdatoen. De ses i posterne under fanen Anmeldelser.

Login

Login mdy fre, 19/07 2019 - 10:31

Opdateret 19.7.2019

Der er flere måder at logge ind på bibliotek.dk:

Bibliotekslogin (Adgangsplatformen)

Bibliotekslogin er en single sign on-metode, hvor man logger ind med bibliotek, CPR- eller lånernummer og pinkode.

Det vil sige: Hvis man er logget ind med Bibliotekslogin på bibliotek.dk, logger man automatisk ind på Filmstriben - blot ved at klikke på login-knappen. Og det gælder også den anden vej. På bibliotek.dk skal man dog ind på log ind-siden og klikke på Bibliotekslogin.

Læs mere på profblog.bibliotek.dk om Bibliotekslogin

bibliotek.dk-login

bibliotek.dk-login består af en mailadresse og et selvvalgt kodeord.

Mailadressen er den eneste identifikator af brugeren, vi har ved denne log in-metode. Derfor kan mailadressen ikke ændres. Hvis man vil bruge en ny mailadresse, må man oprette et nyt login og altså gemme indstillinger på ny. Man behøver ikke slette den gamle mailadresse - vi bruger den ikke til noget.

NemId

Login med NemId ligger under Bibliotekslogin. Så for at logge ind med NemId, skal man klikke på Bibliotekslogin og derunder vælge NemId.

WAYF

WAYF er en single sign on-løsning, som især bruges af uddannelsesbiblioteker. Læs mere her om WAYF

 

Lånerstatus

Lånerstatus mdy tor, 18/07 2019 - 14:09

Opdateret 19.7.2019

For at en bruger kan se sin lånerstatus, skal følgende være opfyldt:

  • Man skal være meldt ind på det bibliotek, man vil se lånerstatus fra
  • Man skal have udfyldt sine lånerdata korrekt. Det vil sige, at man skal have valgt et bibliotek og udfyldt de tilhørende lånerdata.

Hvorfor mangler der titler på brugerens lånerstatus?

En bruger kan ikke se reserverede titler på sin lånerstatus. Der kan være flere grunde til det:

  • Bestillingen er et fjernlån. Så er den ikke umiddelbart synlig i lånerstatussen, men kan først ses, når bestillingen er gennemført
  • Bestillingen er på vej fra at være reserveret til at være klar til afhentning. I denne transitperiode har bestillingen en status fra Cicero, som lige nu ikke kan tolkes af DBC's lånerstatus-service, og derfor vil reservationen ikke blive vist. På Min side vil det rigtige antal reservationer dog fremgå
  • Brugeren har ikke valgt favoritbibliotek
  • Brugeren har valgt favoritbibliotek på bibliotek.dk, men ikke udfyldt sine personlige data korrekt
  • Brugerens bibliotek kan ikke vise lånerstatus i bibliotek.dk.

 

 

 

 

Visning i bibliotek.dk

Visning i bibliotek.dk mdy fre, 19/07 2019 - 13:33

Opdateret 19.7.2019

Visningsrækkefølge inden for et værk

Materialetyper

Rækkefølgen af materialetyper inden for et værk er som udgangspunkt alfabetisk.

Undtagelser:

  • Når bånd (kassettebånd, spolebånd) er involveret, sorteres de til sidst - altså efter fx cd
  • Når blu-ray er involveret, sorteres de til sidst - altså efter dvd.

Flere udgaver inden for samme materialetype

  • Skønlitteratur: Rækkefølgen bestemmes af antal lokaliseringer. Den post der har flest lokaliseringer vises øverst og dernæst i faldende antal. Dog ligger bogklubudgaver og særudgaver altid sidst
  • Indspillet musik: rækkefølgen bestemmes af antal lokaliseringer. Den post der har flest lokaliseringer vises øverst og dernæst i faldende antal
  • Faglitteratur: nyeste post øverst, dernæst faldende efter årstal.

Mere om Visning og sortering i bibliotek.dk

 

Hvorfor ser man færre antal poster end der er hits i en søgning?

Eksempel: En søgning på ”Søredning” giver 28 hits. Vælg facet forfatter Guldhammer, det giver 5 hits, men man ser kun to poster. Det er fordi der i den ene post - Søredning, skibsbygning, styrkeberegning - skjuler sig 4 udgaver, fordelt på 2 bind. Klik på titlen for at se hele posten og alle 4 udgaver.
Men der kan også være andre grunde til at tallene er forskellige. Se mere i vores blogindlæg