Sidst opdateret: 27.2.2024
For at imødekomme så mange brugeres søgebehov som muligt, er der i Bibliotek.dk mulighed for at søge både enkelt (Simple Search) og avanceret (Complex Search).
Enkel søgning (Simple Search)
Simple Search er primært målrettet "den almindelige slutbruger". Denne anvender biblioteket primært til fritids- og lystformål, som læsning af skønlitteratur, faglitteratur relateret til hobby, interesser eller tilsvarende, lytning til lydbøger, visning af film med mere. Det skal ses i modsætning til mere professionelle brugere, der besidder særlige søgekompetencer og fx har behov for boolesk logik og term/frase-søgning med søgekoder. Til dette formål har DBC udviklet Complex Search, som anvendes i Avanceret søgning.
Udgangspunktet for Simple Search er viden om søgning samlet i et testsæt bestående af søgninger og vurderinger af gode og dårlige resultater. Testsøgningerne er baseret på tidligere brugeres søgninger og input fra fagpersoner. Brugsscenarierne dækker over en række forskelligartede søgebehov fx søgning efter skønlitteratur, faglitteratur, emnesøgninger, skoleelevers opgavesøgninger og mange flere forskellige scenarier. Testsættet tilpasses løbende.
Simple Search er baseret på fuzzy logic. Søgemåden opfylder slutbrugerens behov for en søgning, der afspejler det, som brugeren har søgt på ud fra algoritmer som blandt andet hyppighed og popularitet. Popularitet vurderes ud fra brugeradfærdsdata og antal beholdninger på de danske biblioteker.
Den avancerede søgning er baseret på søgesproget CQL. Avanceret søgning er til den professionelle bruger, der har brug for selv at kunne sammensætte sin søgning og for at kunne gentage søgningen på et senere tidspunkt.
Enkel søgning på Bibliotek.dk
Brugeren søger i søgefeltet, som er et fritekst-felt. Der er mulighed for at afgrænse på materialetype inden søgningen. Søgeresultatet kan filtreres på de filtre, der ligger under Filtrer-knappen. Her kan brugeren vælge at afgrænse på filtre inden for følgende kategorier:
Materialetype
- Fysisk/digital
- Emne
- Forfatter
- Skøn-/faglitteratur
- Sprog
- Genre
- For børn/voksne
- Fiktive karakterer
Søgningen opdateres, hver gang brugeren har valgt et filter.
Øverst i søgeresultatet er er en linje med forslag til "Lignende søgninger". Forslagene er emneord, der relaterer sig til de emneord, der findes i posterne. Emneordene sætter nye søgninger i gang og er altså ikke at opfatte som afgrænsere.
Avanceret søgning (Complex search)
Den avancerede søgning er baseret på søgeplatformen Complex Search, som DBC DIGITAL har udviklet. Complex Search bruger søgesproget CQL. Den avancerede søgning er målrettet brugere der har kompetencer i søgning, fx fagfolk eller andre med kendskab til søgemetoder. Complex Search tager udgangspunkt i, at man formulerer sin søgning i et søgesprog (CQL), som bruges til at søge i søgeindekser baseret på bibliografiske metadata, fx forfatter, titel eller emne.
Brugeren tilgår avanceret søgning ved at klikke på luppen til højre for søgefeltet.
Feltsøgning
Her kan brugeren søge med feltsøgning, hvor man sammensætter søgningen ved hjælp af felter, der bindes sammen af operatorerne OG, ELLER, IKKE. Bag felterne ligger CQL-søgninger. Bemærk, at de ikke helt er de samme som dem, der kendes fra det gamle Bibliotek.dk og netpunkt. De minder i deres opbygning om brøndsøgekoderne, hvor term.* bruges til enkeltordssøgninger og phrase.* bruges til langordssøgninger.
Felternes kategorier er:
- Fritekstsøgning (søger på term.default=)
- Titel (term.title=)
- Forfatter/ophav (term.creatorcontributor=)
- Emne (term.subject=)
- Udgiver (term.publisher=)
- DK5 (dk5=)
- ISBN (term.isbn=)
- Serietitel (term.series=)
- Fiktiv karakter (term.fictionalcharacter=)
Bag søgeudtrykkene ligger term-søgninger, dvs. at der udføres enkeltordssøgninger.
Desuden kan man bruge dropdown-boksene nederst på siden til at afgrænse sin søgning til et bestemt tidsinterval, et bestemt sprog, materialetype og aldersgruppe.
Hjælp til slutbrugere
Vi har udarbejdet denne vejledning til slutbrugere: Søgning i Bibliotek.dk
CQL-søgning
Brugerne har mulighed for at redigere feltsøgningen som CQL-søgning eller at oprette en helt ny søgning med CQL. Hvis brugeren har gennemført en feltsøgning og klikker på Rediger som CQL, får man et felt med feltsøgningen udtrykt som CQL - altså med søgekoder. Her kan søgningen udbygges yderligere, eller man kan skrive en helt ny søgning.
OBS: Vær opmærksom på, at man ikke kan gå fra CQL-søgning til felt-søgning. Der er færre indekser til rådighed i feltsøgningen, så en CQL-søgning med søgekoder vil ikke kunne "oversættes" til feltsøgning.
Her er en oversigt over de mest anvendte søgekoder og eksempler på brugen af dem. Bemærk, at nogle af dem skal bruges uden term eller phrase først. Det drejer sig om søgeoder, hvor det ikke giver mening at dele op i enkeltords- og frasesøgninger, fx let og lix.
Søgekoder | Eksempler |
dk5 | dk5="85" dk5="79.62" |
let | let="12" |
lix | lix="28" |
publicationyear | publicationyear="2020" publicationyear within "2020 2019" publicationyear > 2021 publicationyear >= 2021 publicationyear < 1984 publicationyear <= 1984 |
phrase.cataloguecode | phrase.cataloguecode="BKM202310" |
phrase.contributor | phrase.contributor="charlie chaplin" |
phrase.creator | phrase.creator="kim leine" |
phrase.fictionalcharacter | phrase.fictionalcharacter="Sherlock*" |
phrase.gameplatform | phrase.gameplatform="playstation 4" phrase.gameplatform="xbox one" |
phrase.generalmaterialtype | phrase.generalmaterialtype="musik" phrase.generalmaterialtype="aviser" |
phrase.genreandform | phrase.genreandform=digte phrase.genreandform="graphic novel*" |
phrase.language | phrase.language=dansk phrase.language=finsk |
phrase.subject | phrase.subject="efterforskning" |
term.accesstype | term.accesstype=online term.accesstype=fysisk |
term.contributor | term.contributor="charlie chaplin" |
term.creator | term.creator="kim leine" |
term.default | "kim leine" AND karolines |
term.dk5heading | term.dk5heading="Grønlands historie" |
term.fictionalcharacter | term.fictionalcharacter="Sherlock*" |
term.generalmaterialtype | term.generalmaterialtype="musik" term.generalmaterialtype="aviser" |
term.genreandform | term.genreandform=digte term.genreandform="graphic novel*" |
term.hostpublication | term.hostpublication="Information" |
term.isbn | term.isbn="9781911215387" term.isbn="978-1-86197-876-9" |
term.mainlanguage | term.mainlanguage=dansk term.mainlanguage=finsk |
term.series | term.series="krimiserien med martin juncker og signe kristiansen" term.series="martin juncker" term.series="harry potter-universet" |
term.subject | term.subject="efterforskning" |
term.title | term.title="karolines kærlighed" |
OBS: Nedenstående gælder old.bibliotek.dk
Kommandosøgning i Bibliotek.dk
Fritekst
Operatorer, trunkering, syntaks
Søgekoder
Emneoversigt
Videresøgning via links i posterne
Søgning på skønlitteratur
Søgning på "faglitteratur"
Søgning på litterær form
Søgning på målgruppe
Inspiration - Find titler der ligner
Inspiration - Læs mere om...
Søgning på nyheder bibliotek.dk's nyhedskarruseller
Kommandosøgning i Bibliotek.dk
Kommandosøgning i Bibliotek.dk er kun beregnet til professionelle eller semi-professionelle.
Hvorfor skal det være så svært?
Fordi vi vil lave kommandosøgning i en slutbrugergrænseflade!
På den ene side:
Slutbrugere skal kunne
- trunkere
- søge på ord som er operatorer eller søgekoder (udover at de er almindelige ord) fx:
or, not, and, ti, op osv.
På den anden side:
Semiprofessionelle skal kunne lave mere avanceret kombinatorik - uden at de skal henvises til en særlig side.
Disse punkter afgør om et søgeudtryk bedømmes til at være en kommandosøgning:
- hvis den indeholder søgekoder fx ti=...
- hvis den indeholder parenteser
- hvis den indeholder ord der er sat i anførselstegn
Fritekst
Fritekst (default-register) er defineret til at omfatte følgende oplysninger:Forfatter, titel, emneord, materialetype, noter, forfatter i beskrivelse, standardnumre (ISBN, ISSN m.fl.), EAN/stregkode, værtspublikationer samt posternes id-numre.
Du kan altså søge på fx isbn uden søgekode - men fjern eventuelle bindestreger.
Det drejer sig om disse dkccl-indekser: fo + ti + em + ma + no + bc + fb + is + vp + rec.id
samt disse termindekser:
term.identifier (indeholder isbn, issn)
term.creator
term.title
term.subject
term.type
term.description
term.partOf
term.trackTitle
term.defaultLocalData
Default søgning - hvordan fungerer grænsefladen som udgangspunkt
Hvis du ikke skriver kommandosøgning (som beskrevet nedenfor) sættes der automatisk et "og" mellem de ord du skriver.
Du behøver altså ikke bruge kommandosøgning hvis du vil lave en og-søgning.
Trunkering
* fx: smålandsfarvand* - søger smålandsfarvandet og smålandsfarvandene osv.
Operatorer
Hvis du skriver en søgning der indeholder et ord som også er en operator på dansk eller engelsk, forstår grænsefladen operatoren som et ord der skal søges på - ordet opfattes IKKE som en operator.
Brugeren skriver | Forstås som - se neden for tabellen! |
øbro tornbjerg | øbro og tornbjerg |
borgerkrig colling | borgerkrig og colling |
terapi* hypnose* | terapi* og hypnose* |
carl nielsen | carl og nielsen |
anders and i ekkodalen | anders og and og i og ekkodalen |
det dur piger ikke til | det og dur og piger og ikke og til |
sri lanka eller ceylon | sri og lanka og eller og ceylon |
believe it or not | believe og it og or og not |
obama ikke michelle | obama og ikke og michelle |
NB! Udtrykket er ikke skrevet i det egentlige kommandosprog, men som det forstås i almindelig tale.
Som det ses af nogle af eksemplerne vil brugerne ofte have glæde af at bruge udvidet søgning/specialsøgesiderne, hvor de kan angive hvilken type data de søger efter.
Brugeren kan ikke lave en kombinatorisk søgning med operatorer uden at følge nedenstående opskrift. Til gengæld kan de få hit på titler der indeholder operator-ord.
Operatorer, trunkering, syntaks
- booleske operatorer: and, or, not
- søgeordene skal være omgivet af anførselstegn, medmindre du trunkerer eller maskerer ordet
- ELLER sæt parenteser omkring søgeudtrykket
Trunkering
* fx: smålandsfarvand* - søger smålandsfarvandet og smålandsfarvandene osv.
Maskering af ét tegn
? fx: guler?d* - søger både guleroden og gulerødder (inkl. forskellige - endelser)
Parenteser
kan bruges fx: (vandr* or trek*) and "nepal"
Her er en række eksempler på søgning med ccl og den tilsvarende søgning som den kan udføres i Bibliotek.dk (der er ofte mere end én måde at udtrykke det samme på):
ccl-syntaks | cql-syntaks i bibliotek.dk |
anorexi eller spisevægring | "anorexi" or "spisevægring" |
gamle eller ældre* | "gamle" or ældre* |
øvelser og sang | "øvelser" and "sang" |
sri lanka eller ceylon | "sri lanka" or "ceylon" |
dylan og (achilles eller odysseus) | "dylan" and (achilles or odysseus) |
lti=away in a manger | lti="away in a manger" |
lfo=jungersen christian ikke lti=undtagelsen | phrase.creator="christian jungersen" not phrase.title="undtagelsen" |
(ma=pø og lti=autism) | (ma=pø and lti=autism) |
obama ikke michelle | "obama" not "michelle" |
(crusade* og korstog*) | (crusade* and korstog*) |
ti=borgerkrig og fo=colling | ti="borgerkrig" and fo="colling" |
(faure og lti="messe basse") | (faure and lti="messe basse") |
em=google og fo=jarvis | (em=google and fo=jarvis) |
(em=kost* eller em=mad*) og (em=kræft* eller em=cancer) | (em=kost* or em=mad*) and (em=kræft* or em=cancer) |
lti=man kan ikke vaske een hånd | lti="man kan ikke vaske een hånd" |
fo=spielberg og em=thriller | (fo=spielberg and em=thriller) |
Søgekoder
Der findes en række forskellige indekstyper der anvendes i forskellige sammenhænge i Bibliotek.dk
- term indekser: dannes af ord fra alle kilder
- phrase indekser: dannes af fraser fra alle kilder
- dkcclterm indekser: dannes af ord fra marc-kilder
- dkcclphrase indekser: dannes af fraser fra marc-kilder
Søger man på tværs af alle typer kilder (fx incl. Store Danske, Bibzoom) er det således kun term og phrase indekserne der anvendes.
Søgning i begge typer kilder på én gang
Ved søgning i alle typer kilder på én gang er syntaksen bygget op, som det ses i eksempler herunder:
Søgekode | Forklaring | Eksempel |
term.creator | Ophav | term.creator="medina" |
term.title | Titel | term.title="lipider" |
term.subject | Emne | term.subject="cetacea" |
term.description | Note | term.description="bogstavregning" |
term.audience | Målgruppe | term.audience="for 10 år" |
term.nationality | Nationalitet - film* | term.nationality=tysk |
term.type | Materialetype* | term.type=film |
phrase.genre | Genre | phrase.genre="heavy rock" |
phrase.titleSeries | Serietitel | phrase.titleSeries="let at læse" |
Søgekoder til biblioteksposter (marc-kilder)
Der kan søges med alle søgekoder fra Praksisregler (pdf):
fo, ti, em, no, fl, sp, dk osv.
Fx: fo="peter" and fl="gyldendal" and dk="61.28"
Der kan også søges med de særlige brøndsøgekoder:
Søgekoder med to tegn (enkeltordskoder)xx -> dkcclterm.xx
fx
dkcclterm.dk
dkcclterm.em
dkcclterm.fl
dkcclterm.fo
dkcclterm.ib
dkcclterm.in
dkcclterm.ma
dkcclterm.no
dkcclterm.ok
dkcclterm.sp
dkcclterm.ti
Søgekoder med tre tegn (langordskoder)
xxx -> dkcclphrase.xxx
fx
dkcclphrase.lds
dkcclphrase.lem
dkcclphrase.lfo
dkcclphrase.lse
dkcclphrase.lti
Videresøgning via links i posterne
Vær opmærksom på at ved brug af disse links - fx forfatter eller emneord - medtages de begrænsninger man havde i den sidst foretagne søgning IKKE. Brug facetterne hvis den nye søgning skal begrænses.
Søgning på skønlitteratur
Langt fra alle poster i Bibliotek.dk er kodet som skønlitteratur. Vælger man "skønlitteratur" på søgesiden for Bøger, fås poster med en eller flere af disse data:
- poster med 008 *d=x (fiktion)
- poster med 008 *j=d, f, i, j, m, p (kode for skønlitterær form), som IKKE er musiktekster 005 *he
- tekst, lyd eller punktskrift: poster med dk (felterne 652,654,655 delfelterne m, n eller o)=sk, 82-88, 24.43, 39.12-39.14, 39.25, 77.62 (poster med dk5= skønlitteratur samt andre skønlitteratur-agtige materialer samt filmmanuskripter)
- film: poster med 77.7 eller 77.56 i 652 *m, *n eller *o (spillefilm og revyer)
Dette fanger ikke al skønlitteratur i basen, men en stor del. Især poster på udenlandske materialer kan mangle brugbare kodede data for skønlitteratur.
Søgning på "faglitteratur"
Vælger man "faglitteratur" på søgesiden for Bøger, fås poster med en eller flere af disse data:
- poster med 008 *d=y (nonfiktion)
- 009*a =a eller r eller p eller m som IKKE opfylder kriterierne for skønlitteratur (se ovenfor).
En sådan søgning bliver aldrig 100% korrekt, men den har været meget efterspurgt fra brugerne af Bibliotek.dk.
Søgning på litterær form
På Bibliotek.dk's bogsøgeside er det muligt at kombinere flere "materialetyper" med hinanden med en og-søgning. Det betyder, at man fx kan kombinere sig frem til skønlitteratur på lydbog eller faglitteratur med stor skrift.
Der er nogle poster som ikke indeholder koder for litterær form, fx kun ganske få af posterne på udenlandske e-bøger. Derfor vil nogle søgninger, fx e-bøger kombineret med litterær form, kun give en del af de poster som reelt svarer til søgningen.
Søgning på målgruppe
Målgruppe (børn og voksne) er muligt at bruge i en kombineret søgning på Bibliotek.dk's bogsøgeside.
Ikke alle boglige materialetyper er markeret med børnerelevans. Vær opmærksom på det ved kombinationer som fx e-bøger og målgruppe eller ved søgning på ældre materialer.
Voksenrelevante materialer er defineret som alle materialer minus de materialer der er markeret som børnerelevante.
Se også flere muligheder for at afgrænse i kommandosøgning.
Inspiration - Find titler der ligner
Der dannes link til denne funktion hvis posten indeholder et eller flere emneord.
I så fald får brugeren en boks med postens emneord, med mulighed for at vælge et udvalg af disse passende til søgebehovet.
Inspiration - Læs mere om...
Dette videresøgningslink dannes ved visning i Bibliotek.dk, når en søgning på lem=[hovedophavet - det der står i felt 100 eller 110] vil give et resultat.
Denne funktion rummer flere kompromisser:
- posten skal indeholde felt 100 eller 110
- søgningen lem er ret bred - dvs. der er ikke navneformskontrol. "Søg litteratur om Peter Hansen" rummer litteratur om flere forskellige personer
- musikgrupper giver anledning til særlige problemer - prøv fx. Souvenirs eller Labrador!
Vi mener dog at nytten for brugerne er så stor at det er bedre med end uden.
Søgning på nyheder - Bibliotek.dk's nyhedskarruseller
bibliotek.dk's nyhedskarruseller er baseret på søgning på nye materialer. Søgningen foregår således:
- nye bibliotekskatalogiserede materialer (BKM)
- kun førsteudgaver
- opdelt i skønlitteratur for voksne, faglitteratur for voksne, børnebøger, film, tv-serier, børnefilm, spil, børnespil, musik for børn og voksne
- forsinkelse på 3-4 uger, så bibliotekerne har mulighed for at have materialerne i hus, før brugerne får dem præsenteret i karrusellen.
Nyhedskarusellerne nås via link på den generelle søgeside.