Palles Gavebod

Sidst opdateret: 13. januar 2012

Pallesgavebod.dk er de danske børnebibliotekers fælles site.
Det henvender sig til de 8-12-årige.
Copenhagen Bombay har udviklet sitet, som er finansieret af Styrelsen for Bibliotek og medier.
DBC har leveret data og infrastruktur til bestilling.
Ansvarlig for sitet er Palles Gavebod konsortiet med DBC som partner.

Henvendelser om Palles Gavebod

Alle henvendelser om Palles Gavebod skal rettes til: DBCs kundeservice.

Hvad skal biblioteket gøre?

VIP-indstillinger

Som udgangspunkt skal bibliotekerne intet gøre for at kunne modtage bestillinger fra Palles gavebod. DBC's Open Order Service (som Palles Gavebod bruger) anvender de indstillinger i VIP som I har lavet til bibliotek.dk. Så hvis bestillinger til bibliotek.dk virker, så virker det også fra Palles Gavebod.
Palles Gavebod foretrækker at brugerne kan bestille så nemt som muligt, uden unødvendige skift af grænseflade. Derfor er det ønsket at alle biblioteker der kan og har mulighed for det, vælger at modtage bestillinger på eget materiale ved hjælp af NCIP-protokollen. Biblioteker med Integra-system skal dog ikke skifte til NCIP men bevare de tidligere indstillinger.

Lånertjek

Lånertjek laves af Palles Gavebod ved brug af DBC's fælles lånertjekservice.
Fejl i forbindelse med lånertjek skal rapporteres til DBCs kundeservice.

Bestillinger

I BOB kan I se om en bestilling er fra Palles Gavebod ved at klikke på Detaljer i bestillingen.
Fejl i forbindelse med bestillinger skal rapporteres til DBCs kundeservice.

Adresser og åbningstider

Adresser og åbningstider på Palles Gavebod hentes automatisk fra VIP-basen via openAgency webservicen. Det er de samme oplysninger, der vises på bibliotek.dk

Redaktionelt indhold

Det redaktionelle indhold på Palles Gavebod laves af en række redaktioner, bestående af bibliotekarer fra hele landet. Redaktionerne styres af PG's hovedredaktion, som kan kontaktes via pallesgavebod@roskilde.dk

Søgning

Søgningen i Palles gavebod sker via openSearch webservicen. Fra Februar 2015 kører søgningen via brønd 3. Der er opstillet en række kriterier for posterne i databasen for at tilpasse den til målgruppen på 8-12 år. Materialer til såvel voksne og mindre børn kan derfor ikke søges frem på Palles Gavebod.