Navneskift - biblioteksnummerskift
Som udgangspunkt beholder bibliotekerne i de nye fusioner deres hidtidige biblioteksnummer. Dog kan et navneskift komme på tale. Biblioteksstyrelsen udpeger et hovedbibliotek efter fusionen, mens de øvrige biblioteker får status af filialer.
Disse ændringer vil også slå igennem i forhold til Netpunkt, bibliotek.dk, vejviseren, BOB-base m.v.
Da de nye filialer beholder deres hidtidige biblioteksnummer, har de mulighed for fortsat at stå med selvstændige lokaliseringer i bibliotek.dk og DanBib. Det kræver at de stadig (efter sammenlægning) vedligeholder deres lokale baser i DanBib og bibliotek.dk med opdateringer. Men ofte vil en fusion bevirke at det nye biblioteksvæsen beslutter sig for at sammenlægge bibliotekskatalogerne til én selvstændig base. Derved fremstår biblioteket med kun én lokalisering i DanBib og bibliotek.dk, og de gamle lokaliseringer fjernes. Det er dog helt op til det enkelte bibliotek hvad de vælger. Kontakt evt. DBC (att Bodil Dalgaard Møller).
Til toppen af siden
VIP-basen og Biblioteksstyrelsens biblioteksregister, BIBBAS
VIP-basen er bygget op så den afspejler Biblioteksstyrelsens biblioteksregister BIBBAS. Det betyder at Biblioteksstyrelsen vedligeholder VIP med stamdata vedr. bibliotekerne. Først og fremmest: biblioteksnavn, biblioteksnummer, om biblioteket er et lovbibliotek, oplysninger om kørselsordning, administrative data fælles for det samlede biblioteksvæsen, hvordan bibliotekerne hænger sammen i væsen, hovedbibliotek og filialer. Bibliotekstyrelsen opdaterer VIP-basen normalt hver mandag.
Alle offentlige biblioteker i Danmark har adgang til VIP-basen. Har I glemt eller forlagt jeres VIP-password: henvend jer til .
Bibliotekernes egne VIP-data
Bibliotekerne vedligeholder selv de VIP-data som Netpunkt, bibliotek.dk og BOB-systemet bruger til fx opslag i Vejviser (navn-, adresse- og kontaktoplysninger på de enkelte betjeningssteder), oplysninger til brug for lånesamarbejdet (mailadresser, z39.50-adresser, url'er til opslag i lokalt bibliotekssystem), osv.
Væsen, hovedbibliotek, filialer
For hvert bibliotek er der i VIP-basen en beskrivelse af dets Biblioteksvæsen samt en beskrivelse af de enkelte betjeningssteder. Et af betjeningsstederne er så udnævnt til at være hovedbibliotek , og de øvrige er filialer.
Beskrivelsen af et biblioteksvæsen rummer de data der er fælles for hele bibliotekssystemet (fx navn på leder, officiel mailadresse). Væsen og hovedbibliotek har samme biblioteksnummer, og de har ofte også samme postadresse m.v.; men de kan have forskellige adresser. I VIP-basen ligger hovedbibliotekets og væsnets oplysninger adskilt, og I skal selv vedligeholde vejviseroplysninger vedr. hovedbiblioteket. Også selvom de er identiske med biblioteksvæsnets (fx: Postadresse).
Kig selv i VIP-basen
Den nemmeste måde at illustrere det på er at I selv kigger i VIP-basen for et konkret bibliotek. Log ind i VIP-basen og gå ind i afsnittet A. Om biblioteket 1. Vejviser. En række data står i redigerbare inputfelter; det er de data I selv kan redigere og ændre i. En række data vises blot på skærmen. De står i ikke-redigerbare felter. Det er de data som Biblioteksstyrelsen vedligeholder, og som I ikke selv kan ændre i. De kan kun ændres ved henvendelse til Biblioteksstyrelsen. Det er først og fremmest oplysninger vedr. biblioteksvæsen, men også sådan noget som knudepunkt i kørselsordningen.
Har I glemt eller forlagt jeres VIP-password, så få et nyt hos kundeservice.dbc.dk.
Til toppen af siden
Netpunkt/fjernlånsbestilling
- Hvert bibliotek beholder sin adgangskode til Netpunkt.
- Hvert bibliotek har mulighed for at sammensætte sit eget Netpunkt-abonnement.
Filialernes bestillinger bliver til filialbestillinger. VIGTIGT: det betyder at I for hver enkelt filial skal tage tage stilling til hvordan modtageren af bestillinger fra filialen skal se afsenderen af bestillingen:
- skal hovedbiblioteket være afsender?
- skal filialen være afsender?
- ad 1) Hvis hovedbiblioteket er afsender ser modtageren af bestillingen kun hovedbibliotekets biblioteksnummer. De vil udlåne materialet - og udskrive køreseddel - til hovedbiblioteket. Filalens biblioteksnummer vil kun optræde som afhentningssted i en evt. mailkvittering til biblioteket eller i BOB-basen under DanBib afgivne.
- ad 2) Hvis filialen er afsender, ser modtageren af bestillingen filialens biblioteksnummer; og vil udlåne til denne.
Dette valg - om en filial eller hovedbibliotek skal stå som afsender af filialens bestillinger - markerer I i VIP-basens afsnit C. D. Lånesamarbejde 1. Bestillinger for hver enkelt filial. Så vil det slå igennem for alle filialens bestillinger, uanset om de er skabt i Netpunkt, i BOB-basen eller ved automatisk fjernlån af en bibliotek.dk-bestilling.
Se nærmere i vejledningen Filialbestillinger - skal filialen være afsender eller afhentningssted? på: http://www.danbib.dk/index.php?doc=filialbest_afs
Sammenlægning med skift af biblioteksnummer
Som nævnt får de fusionerede biblioteker som udgangspunkt ikke nyt biblioteksnummer af Biblioteksstyrelsen. Men man kan dog anmode om det, fx hvis man lokalt etablerer helt ny, fælles database og kun ønsker at optræde med én lokalisering i bibliotek.dk og DanBib.
Det er dog en større omlægning i både det lokale og centrale bibliotekssystem, og det kræver normalt omkørsel af hele den bibliografiske database, både lokalt og i bibliotek.dk og DanBib.
Hvis det kommer på tale, skal I først kontakte Biblioteksstyrelsen om biblioteksnumre og dernæst kontakte DBC for at aftale en særlig køreplan for omlægningen; henvend jer til kundeservice.dbc.dk.
Hvis der ved en fusion vælges at lade de nye filialer få nye biblioteksnumre, vil DBC kun oprette én Netpunkt-adgangskode for det samlede væsen. Det betyder at filialerne logger ind i Netpunkt med hovedbibliotekets biblioteksnummer og adgangskode. Og alle biblioteker i væsnet har den samme sammensætning af netpunkt-abonnement. Hvis de nye filialer i forbindelse med fjernlån ønsker at oprette filialbestillinger skal de:
- Rette afsender på Netpunkt-bestil-blanketten til filialens nummer.
- Udfylde VIP-basens afsnit D. Lånesamarbejde 1. Bestillinger, feltet D. Afsender i bestillinger (kun for filialer)
Se vedledning i dette: