Bestil i Bibliotek.dk

Bestil i Bibliotek.dk Anonym (ikke efterprøvet)

Senest opdateret 23.01.2024

Bestilsystemet i Bibliotek.dk er tæt vævet sammen med bestilsystemet i Netpunkt, og bruger de samme hjælpesystemer, som VIP-basen og BOB-basen.

Bestilling direkte i lokalsystem fra Bibliotek.dk med NCIP

Bestilling direkte i lokalsystem fra Bibliotek.dk med NCIP nla

Sidst opdateret: 09.08.2023

Dette dokument beskriver hvad en NCIP-bestilling er, hvordan I slår det til og hvordan I håndterer NCIP-bestillinger fra Bibliotek.dk. 

Indhold

Hvad er NCIP?

NCIP står for "Niso Circulation Interchange Protocol". Niso er den amerikanske standardiseringsorganisation (svarende til Dansk Standard i Danmark), og Circulation Interchange protokollen er en standard for alle de services der beskriver et bibliotekssystem kontakt med en slutbruger: oprettelse af bruger, udlån, aflevering, fornyelse, hjemkaldelse, mv. I Danmark har Slots- og Kulturstyrelsen sammen med systemleverandørerne aftalt retningslinjer ("Guidelines") for danske bibliotekers brug af NCIP-protokollen til bla:

  • lånertjek
  • se oversigt over bestillinger
  • forny bestilling
  • annuller bestilling
  • opret bestilling

NCIP-bestil betyder altså at bestillinger på eget materiale kan oprettes direkte i lokalsystemet fra Bibliotek.dk.

NCIP handler om transaktioner mellem en slutbruger og et bibliotekssystem. ISO18626, som i dag anvendes af de fleste biblioteker til ILL (interlibrary loan), har også mulighed for at kunne anvendes til slutbrugertransaktioner.

NCIP er en serviceorienteret protokol. Det vil sige: hvis et bibliotekssystem understøtter funktioner med NCIP-services, bliver det muligt at lade en bruger udføre disse funktioner fra en hvilken som helst brugergrænseflade mod lokalsystemet.

Fordelen for brugeren er altså at man kan blive i den valgte grænseflade (fx Bibliotek.dk), og der oprette bestillinger, se oversigt over bestillinger, forny og annullere i lokalsystemet, uden at skulle skifte brugergrænseflade.

Hvad gør NCIP-bestillinger?

Bestilling med NCIP kan kun ske på materiale som er lokaliseret til brugerens bibliotek. For at modtage bestillinger via NCIP skal biblioteket sige 'ja' til at modtage bestillinger på eget materiale gennem bibliotek.dk. Når I bruger NCIP, bestiller brugeren i Bibliotek.dk, og skal altså ikke over i jeres lokale webkatalog.

Kan I modtage NCIP-bestillinger?

Følgende leverandører af bibliotekssystemer i Danmark understøtter NCIP Request Item (bestilling:

  • Fælles Biblioteks System FBS (Cicero)

Andre biblioteker og bibliotekssystemer:

I må spørge jeres leverandør om mulighederne for NCIP-bestilling.

Kom i gang med NCIP-bestillinger

Slå NCIP-bestilling til i VIP-basen

  • Gå til VIP-basen (vip.dbc.dk) > Slutbrugere > Bestillinger og lån > bestillinger på bibliotekets egne materialer.
  • Vælg "NCIP"
  • Klik på Gem ændringer, nederst.
  • Hvis I har filialer: Husk at gentage indstillingerne under hver filial.

Hvor ser I bestillingerne?

Bibliotek.dk sender bestillingen videre til bestilsystemet, som derefter overtager behandlingen. Først hentes NCIP-serveradresse i VIP-basen, bestillingen downloades til lokalsystemet, systemet modtager svar fra lokalsystemet og opdaterer til sidst BOB-basen med bestilling+svar.

  • Hvis bestilling er oprettet i lokalsystemet, ligger den altså nu i det lokale system med en kopi af bestilling+svar i BOB-basen.
  • Hvis bestillingen er afvist af lokalsystemet, ligger bestilling+svar alene i BOB-basen.

Hvis bestilling/reservering oprettes i lokalsystemet

Hvis reserveringen gennemføres, modtager BOB et positivt svar fra lokalsystemet. Svaret oversætter BOB til: "Bestilling/reservering oprettet" og gemmer også den forventede leveringsdato som lokalsystemet har returneret i svaret. Derefter afslutter BOB bestillingen og lægger den under fanebladet 'bibliotek.dk - afsluttede lokaliseret til eget bibliotek'.

I har i reglen ikke brug for at se den i BOB-basen, bortset fra evt. fejlfinding.

Hvis bestilling ikke oprettes i lokalsystemet

Hvis bestilling ikke kan oprettes, returnerer lokalsystemet et negativt svar til BOB, og bestillingen ligger nu under "Åbne bestillinger - lokaliseret til eget bibliotek" (eller under "Alle åbne"). Lokalsystemet returnerer i svaret også en årsag til at materialet ikke kan bestilles eller reserveres. Disse kan ses under "Status Detaljer" i BOB.

Der er flere muligheder for fejlmeddelelser:

  • Brugeren har bestilt samme materiale i forvejen: Reservering findes allerede
  • Der er bestilt et tidsskrift, eller materialet haves ikke: Materiale er ikke i beholdning
  • Brugeren findes ikke i lånerregistret: Ukendt bruger
  • Se også beskrivelse i BOB-vejledningen: http://www.danbib.dk/bobvejl

Hvis I bruger BOBs 'Gensend' ved NCIP-bestillinger, sendes en ny NCIP request Item mod jeres NCIP-server, så en afvist bestilling kan lægges ind igen, fx hvis I gør en ukendt bruger kendt i jeres system.

Mere information

Har I brug for mere information, kontakt:
http://kundeservice.dbc.dk

Bestilling i Bibliotek.dk trin for trin

Bestilling i Bibliotek.dk trin for trin lho

 

Senest opdateret 23.1.2024

Bestilling i Bibliotek.dk set fra brugerens side

Her beskrives de trin brugeren kommer igennem.

En bestilling i Bibliotek.dk forløber i 3 trin efter klik på Bestil - kort fortalt:

  1. Log ind: Søg og vælg bibliotek (afdeling/filial) og Gå til bibliotekslogin. Herefter logger brugeren ind med bibliotekslogin, dvs. CPR- eller lånernummer/BrugerID og pinkode. (Hvis brugeren er logget ind på forhånd, så springes dette trin over). 
    Hvis det valgte bibliotek ikke benytter bibliotekslogin, bliver brugeren bedt om at udfylde en formular.  

    Hvis brugeren bestiller et tidsskrift, skal han under bestilling angive, hvilket år og nummer han ønsker.
     

  2. Godkend: Brugeren tjekker afhentningssted (skifter evt. afhentningssted) og godkender.
  3. Bestillingen er gennemført: Kvittering for bestilling med link til Bestillingshistorik og evt. Lån og reserveringer. 

Bestilling af materialer via Huskeliste.
Fra Huskelisten er det muligt at bestille en eller flere materialer (max 25) på én gang. Trin 1 og trin 2 er som beskrevet ovenfor, på trin 3 får brugeren link til Bestillingshistorik.

 

Uddybende

Bestil trin 1 : Log ind og vælg bibliotek

På trin 1 laver brugeren en søgning i Bibliotek.dk's vejviseroplysninger, finder sit bibliotek (afdeling/filial) i søgeresultatet og bekræfter sit valg ved at klikke på Gå til bibliotekslogin, hvor brugeren logger ind med CPR- eller lånernummer/BrugerID og pinkode. 
Hvis det valgte bibliotek ikke benytter bibliotekslogin, bliver brugeren bedt om at udfylde en formular. Formularens felter/oplysninger bestemmer biblioteket ved valg i VIP-basens afsnit Slutbrugere > Lånerdata. 

Kontrol af lånerindtastning kan ske ved hjælp af lånertjek, dvs. opslag af indtastet låner-ID i lokalt lånerregister inden bestillingen sendes.
Læs mere om lånertjek

Hvis I synes, søgemulighederne til jeres bibliotek er for dårlige - I savner fx alternative navne eller adresser - skal I gå ind i VIP-basen (Om biblioteket > Søgning af bibliotek) og lave de ekstra søgemuligheder. I kan se flere oplysninger i VIP-basens hjælpetekst på siden Søgning af bibliotek. 

Hvis brugeren bestiller materiale som er lokaliseret til jeres bibliotek er der to muligheder:

  1. Jeres bibliotek har sagt 'ja' (i VIP-basen Slutbrugere > Bestillinger og lån > Bestillinger på bibliotekets egne materialer) til at modtage bestillinger via Bibliotek.dk på materiale I selv har: materialet kan bestilles i Bibliotek.dk, og bestillingen lægger sig automatisk i jeres system - eller overføres på anden vis til jer alt efter hvad I selv har angivet i VIP.
  2. Jeres bibliotek har sagt 'nej' (i VIP-basen Slutbrugere > Bestillinger og lån > Bestillinger på bibliotekets egne materialer) til at modtage bestillinger på materiale I selv har: materialet kan ikke bestilles i Bibliotek.dk, (Undervejs: og der dannes et link til posten i jeres lokale web-katalog (hvis I har udfyldt feltet "Link til videresøgning i bibliotekets katalog" i Om biblioteket > Links til lokalsystem). Brugeren bestiller derefter i jeres eget web-katalog og må logge ind her).
     

Bestil trin 2: Godkend

Godkend: Brugeren tjekker afhentningssted (skifter evt. afhentningssted) og godkender.

"Du har allerede bestilt dette materiale"
Hvis brugeren i samme session forsøger at bestille samme materiale flere gange, så får brugeren denne besked "Du har allerede bestilt dette materiale" og bestillingen kan ikke gennemføres før brugeren har klikket "Bestil ikke" eller "Bestil alligevel"
 

Bestil trin 3: Kvittering

På trin 3 får brugeren en kvittering på skærmen.
På skærmkvitteringen vises en en standardkvitteringstekst med afhentningsbibliotek og link til brugerens Lån og reserveringer og/eller til Bestillingshistorik. Alle typer bestillinger fremgår af Bestillingshistorik, også bestillinger som endnu ikke er behandlet af brugerens bibliotek (ikke-automatiserede bestillinger). 

 

Bestilling af materialer via Huskeliste
Fra Huskelisten er det muligt at bestille en eller flere materialer på én gang (max 25). Trin 1 og trin 2 er som beskrevet ovenfor, på trin 3 får brugeren link til Bestillingshistorik.

Læs mere om login og profil på Bibliotek.dk

 

Bestilling i old.bibliotek.dk - trin for trin

Bestilling i old.bibliotek.dk - trin for trin Anonym (ikke efterprøvet)

 

Sidst opdateret 17.1.2024

Bestilling i old.bibliotek.dk set fra brugerens side
Her beskrives de trin brugeren kommer igennem, og hvordan bibliotekerne kan tilrette mulighederne.

En bestilling i Bibliotek.dk forløber i 3 trin efter klik på Bestil:

  1. Find bibliotek (søgning i vejviser) og vælg bibliotek (udpeg bibliotek efter søgning og bekræft valg)
  2. Indtastning af personlige låneoplysninger og bestil
    Hvis brugeren er logget ind og har gemt bibliotek og personlige data, springes disse trin over - data ER udfyldt på trin 2.
  3. Kvittering for bestilling

 

Bestil trin 1 : Find bibliotek og Vælg bibliotek

På trin 1 laver brugeren en søgning i Bibliotek.dk's Biblioteksvejviser, finder sit bibliotek i søgeresultatet og bekræfter sit valg. Hvis I synes, søgemulighederne til jeres bibliotek er for dårlige - I savner fx alternative navne eller adresser - skal I gå ind i VIP-basen (Om biblioteket > Søgning af bibliotek) og lave de ekstra søgemuligheder. I kan se flere oplysninger i VIP-basens hjælpetekst på siden Søgning af bibliotek.

Bestil trin 2: Personlige låneroplysninger og bestilling

Brugeren bliver bedt om at indtaste en række personlige oplysninger (CPR-nummer eller andet låner-ID, navn m.v.). Hvilke indtastningsfelter der vises til personlige oplysninger, bestemmer I ved valg i VIP-basens afsnit Slutbrugere > Lånerdata.

Kontrol af lånerindtastning kan ske ved hjælp af lånertjek: opslag af indtastet låner-ID i lokalt lånerregister inden bestillingen sendes.
Læs mere om lånertjek

De beskeder brugeren får på trin 2, skabes ud fra fire slags oplysninger:

  1. Den type materiale brugeren har valgt.
  2. Det bibliotek brugeren har valgt.
  3. Om det valgte bibliotek har det valgte materiale.
  4. De afmærkninger bibliotekerne har lagt ind i VIP-basens afsnit Slutbruger > Bestillinger og lån.

De felter til indtastning af låneroplysninger der kommer frem på trin 2, er på samme måde bestemt af bibliotekernes valg i VIP-basens Slutbruger > Lånerdata. Bemærk, at I altid skal have et lånerID (navn er ikke nok) som obligatorisk felt ellers fejler bestillingen.

Hvis brugeren bestiller materiale som er lokaliseret til jeres bibliotek er der to muligheder:

  1. Jeres bibliotek har sagt 'ja' (i VIP-basen Slutbrugere > Bestillinger og lån > Bestillinger på bibliotekets egne materialer) til at modtage bestillinger via Bibliotek.dk på materiale I selv har: materialet kan bestilles i Bibliotek.dk, og bestillingen lægger sig automatisk i jeres system - eller overføres på anden vis til jer alt efter hvad I selv har angivet i VIP.
  2. Jeres bibliotek har sagt 'nej' (i VIP-basen Slutbrugere > Bestillinger og lån > Bestillinger på bibliotekets egne materialer) til at modtage bestillinger på materiale I selv har: materialet kan ikke bestilles i Bibliotek.dk, og der dannes et link til posten i jeres lokale web-katalog (hvis I har udfyldt feltet "Link til videresøgning i bibliotekets katalog" i Om biblioteket > Links til lokalsystem). Brugeren bestiller derefter i jeres eget web-katalog og må logge ind her.

Læs også hjælpeteksterne i VIP.

Bestil trin 3: Kvittering

På trin 3 får brugeren en kvittering på skærmen, som han kan vælge at få tilsendt i en mail eller printe ud.
På skærmkvitteringen vises bestillingsnummer, personlige data (Cpr-nummer/lånerkort og pinkode/brugerkode vises med stjerner), titel og afhentningsbibliotek og en standardkvitteringstekst.

Bestilling på værkniveau og bestilling af konkrete udgaver (old.bibliotek.dk)

Bestilling på værkniveau og bestilling af konkrete udgaver (old.bibliotek.dk) Anonym (ikke efterprøvet)

 

Sidst opdateret 8.2.2024


Indhold

 


 

 

Om bestil og værkmatch i old.bibliotek.dk

Ind imellem modtager DBC's Kundeservice henvendelser fra brugere som har haft problemer med at fremskaffe en konkret udgave af en titel. De har i old.bibliotek.dk valgt at bestille en konkret udgave (fordi de skal bruge den), og oplever så at deres bibliotek ikke respekterer dette valg og giver dem en anden. Bibliotekets reaktion er så oftest: "Jamen vi er vant til at brugerne er ligeglade med udgaven".

 

I old.bibliotek.dk skelner vi mellem værkbestil (en hvilken som helst udgave kan bruges) og udgavebestil (en bestemt udgave skal bruges - velvidende der findes andre). I dette dokument beskriver vi hvordan old.bibliotek.dk og bestilsystemet fungerer i forhold til disse valg.

Som det forhåbentlig fremgår, forsøger vi i vores design at tilgodese begge situationer:

  • Forhindre utilsigtet udgavebestilling (udgavebestilling ved en "fejl"/et uheld)
  • Give brugerne mulighed for at gennemtvinge bestilling af en konkret udgave når de ønsker det.

 

 

Tre forskellige scenarier.

Bestilling i old.bibliotek.dk kan give sig udslag i tre forskellige scenarier:

  1. Bestilling på værkniveau af titel der er værkmatchet - brugeren vælger Bestil uanset udgave
  2. Bestilling af konkret udgave i post der er værkmatchet - brugeren vælger Bestil denne udgave
  3. Bestilling af titel der ikke er værkmatchet - brugeren vælger også Bestil denne udgave

Nedenfor beskrives bestilforløbet ud fra disse tre scenarier.

 

 

Bestilling på værkniveau

Dette er nok det mest almindelige scenarie i old.bibliotek.dk:
Brugeren laver en søgning og får vist et resultat hvor de forskellige udgaver er lagt sammen i en post (værkmatchet). På skærmen ses i det korte format kun én bestilknap: Vælg og bestil. Når brugeren klikker på denne, skal han klikke på bestil ud for den materialetype han ønsker.
Så undersøger old.bibliotek.dk samtlige udgaver i værkposten for at se om en eller flere af udgaverne haves på brugerens bibliotek - i så fald lægges bestillingen i brugerens bibliotek's system.
Hvis dette ikke er tilfældet, sendes bestillingen videre (automatisk fjernlån eller anden placering i BOB). Når bestillingen lander i BOB-basen, er den mærket med Andre udgaver kan bruges (værkbestil). Og det har brugeren godkendt med sit valg af bestilknap på grænsefladen.

 

Bestilling af konkret udgave af værkmatchet titel

Brugeren finder en post der er værkmatchet. Der er i det korte format kun Vælg og bestilknap til værkbestil. For at bestille en konkret udgave skal brugeren gøre således:

  • Enten klikke på Vælg og bestil - og her klikke på "Ønsker du én bestemt udgave: klik på Mere information" - så folder posten sig ud.
  • Eller klikke på postens titel - så foldes posten ud i fuldt format. Hvis der er rigtig mange udgaver, skal brugeren først klikke på Vis alle udgaver
  • Vælge en bestilknap ud for den udgave han ønsker

Når denne bestilling lander i BOB-basen, er den mærket med brugerens valg: Kun den bestilte udgave kan bruges

Når brugeren bestiller en konkret udgave af en værkmatchet titel, spørger old.bibliotek.dk en ekstra gang: "Kan du bruge en anden udgave af samme titel?" og giver dermed mulighed for, at der bliver foretaget en værkbestil i stedet for bestilling på en konkret udgave.

 

Bestilling af titel der ikke er værkmatchet

Brugeren finder en post i old.bibliotek.dk der ikke er værkmatchet, dvs. kun indeholder en enkelt udgave. Her stilles brugeren over for muligheden for enten at bruge Vælg og bestil - eller bruge bestilknappen i udfoldet format, men beskeden i BOB vil være Kun den bestilte udgave kan bruges i begge tilfælde.

Information om udgave i BOB-basen

Hvis brugeren har valgt at bestille en eller anden udgave - lige meget hvilken - vises i BOB-basen: Andre udgaver kan bruges (værkbestil).
Denne oplysning vises lige efter Interessedato.

Hvis brugeren har valgt én bestemt udgave, vises i BOB-basen: Kun den bestilte udgave kan bruges.

Til toppen

Digital Artikelservice via Bibliotek.dk

Digital Artikelservice via Bibliotek.dk Anonym (ikke efterprøvet)

 

Sidst opdateret: 19.01.2024

Bibliotek.dk-brugere kan bruge Digital Artikelservice, hvis deres bibliotek har tegnet abonnement hos Det Kgl. Bibliotek.

Læs om Digital artikelservice hos Det Kgl. Bibliotek

Her kan du læse mere om hvordan denne service fungerer for Bibliotek.dk-brugeren.
 

  • Hvad kan man få kopi af?
  • Digitale kopier
  • Bibliotek.dk's brugergrænseflade


     

    Hvad kan man få kopi af?

    Det Kgl. Bibliotek leverer kopier af artikler fra alle sine trykte danske tidsskrifter. Det Kgl. Bibliotek har via pligtafleveringen alle danske tidsskrifter i sin bestand.
     

    Digitale kopier

    Det Kgl. Bibliotek skanner artiklen når de modtager bestillingen - hvis den ikke allerede er skannet. Efter skanning lagres den i pdf-format på en server. Brugeren modtager en mail med en digital kopi af artiklen. Artiklen kan læses fra skærmen eller printes på egen printer.

    Det Kgl. Bibliotek leverer artikelkopier til brugeren på grundlag af en aftale mellem staten og COPYDAN.
    Brugeren skal være registreret låner på et bibliotek som har tegnet abonnement på servicen hos Det Kgl. Bibliotek .

     

    Bibliotek.dk's brugergrænseflade

    I Bibliotek.dk ses en information under bestil-knappen: "Du får tilsendt en digital kopi", hvis brugeren er logget ind på et bibliotek med adgang til servicen. Artiklen bestilles ved at trykke på Bestil. I bestilmodalen får brugeren denne information: "Leveres som digital kopi til din mail".

    Herefter foregår bestillingen - set fra brugerens side - som en normal bestilling.

    Hvis brugeren ikke er logget ind, eller logget ind på et bibliotek uden adgang til Digital Artikelservice, får man blot en Bestil-knap og kan bestille artiklen på sædvanlig vis.  

    Hvor hurtigt går det?

    Det Kgl. Bibliotek oplyser følgende leveringstider:

    • Digital levering:
      • Inden for få minutter hvis artiklen er skannet i forvejen.
      • max 24 timer på hverdage hvis artiklen ikke er skannet i forvejen.
         

     

    Indmeldelse på Det Kgl. Bibliotek

    Brugere kan stadig oprette sig selv som lånere på Det Kgl. Bibliotek : Oprettelse som låner på Det Kgl. Bibliotek


     

Bestilforbehold

Bestilforbehold mdy

Mange ikke-tilgængelige materialer vises af hensyn til brugerne ikke i Bibliotek.dk. Men brugerne kan dog stadig møde materialer, der af forskellige grunde ikke er tilgængelige. 


Netdokumenter

Hvis netdokumentets adresse på internettet er ukendt, får brugeren denne besked i stedet for bestil-knappen:
Er ikke tilgængelig


Notas materialer

Notas materialer har som andre net-materialer en knap med Læs bogen. Nedenunder knappen står der Du bliver sendt til nota.dk


Håndbogsmarkerede materialer

Hvis alle lokaliseringer på en post er markeret som håndbog/ikke til hjemlån, fås denne besked i stedet for Bestil-knappen
Er ikke tilgængelig
 

Hvis eget biblioteks materiale er håndbogsmarkeret/ikke til hjemlån (096 *u) - men andre biblioteker udlåner materialet - kan brugeren afgive bestilling i Bibliotek.dk "som om" eget bibliotek ikke har materialet. Det vil sige, at der sendes en bestilling til biblioteket, eller den lægges i BOB-basen, eller den forsøges automatiseret.
I forskningsbibliotekernes materialer er det alene forekomsten af feltet 096 *u der betyder "udlånes ikke". Bibliotek.dk læser eller tolker ikke evt. noter eller tekster i feltet, som fx "Begrænset udlån".
Bibliotekerne kan afmærke poster, så de ikke optræder i Bibliotek.dk, som om de er tilgængelige for (fjern)lån. FBS-biblioteker angiver dette i en påhængspost i 004 *n f. Det betyder at biblioteket ikke optræder i Bibliotek.dk med lokalisering, men bibliotekets egne lånere vil fortsat kunne se og posten og reservere materialet via bibliotekets hjemmeside (DDB CMS).
FFU-biblioteker kan ligeledes afmærke denne type poster i 004 *n f, så deres post ikke optræder i Netpunkt og Bibliotek.dk.

Nye materialer

Posterne kommer i Bibliotek.dk (og i Netpunkt), så snart de er registreret på DBC Digital. Hvis der endnu ikke er nogen lokaliseringer på posten, fås denne besked under bestilknappen:

Ingen biblioteker har pt. materialet.

Det har været et ønske fra bibliotekerne, at poster så hurtigt som muligt registreres og lægges i brønden, så man kan beholdningsregistrere på dem. Så har lånerne i Bibliotek.dk mulighed for at reservere dem, og bibliotekerne undgår "snydekartoteker" over lånerreserveringer, der venter på en post.


 

Bestilforbehold (old.bibliotek.dk)

Bestilforbehold (old.bibliotek.dk) Anonym (ikke efterprøvet)

Sidst opdateret den 21.10.2019

 

OBS: Indhold på denne side gælder kun det gamle bibliotek.dk

Brugeren mødes af forskellige beskeder om forbehold alt efter hvilken post de ser - fx hvilken type video/dvd der er tale om, om posten er håndbogsmarkeret, et netdokument osv.

Bestilling af video og dvd
Netdokumenter
Forbeholdt lånere på Nota
Håndbogsmarkerede materialer
Nye materialer
Udenlandske musikposter uden lokaliseringer
Andre poster uden lokaliseringer
 

Bestilling af video og dvd

I poster der er mærket med kategori c (i 021 *b) står denne besked:

OBS! kan kun lånes direkte på de biblioteker der har den - ofte kun af denne kommunes borgere.

Samme besked gentages ved klik på Vælg og bestil. Det er muligt at lægge posten i huskeliste og bruge "Se hvilke biblioteker der har materialet" samt - hvis man har et Favoritbibliotek som har den - et link til opslag i lokalkatalog.

I poster som er mærket som salgskassette (i 021 *b), er der ikke bestilknap, og der står denne besked:

Dette materiale udlånes ikke fra bibliotekerne

I poster som kun har lokalisering hos Det Kgl. Bibliotek - Aarhus, vises denne tekst:

Dette materiale kan ikke hjemlånes. Klik på Se hvilke biblioteker der har materialet eller spørg dit lokale bibliotek hvor du evt. kan se det.

Og ved opslag i "Se hvilke biblioteker der har materialet" vises denne besked:

(Kun til brug på Statsbibliotekets læsesal)

 

 

Netdokumenter

I poster med netdokumenter er der som hovedregel ingen Bestilknap. Man kan godt lægge posten i Huskelisten, men forsøger man at bestille, får man denne besked:

Adgang via Internet - se under mere information.

Hvis netdokumentets adresse på internettet er ukendt, får brugeren denne besked i posten:

Der er begrænset adgang til denne titel. Bibliotek.dk kender ikke titlens internetadresse

Er netdokumentet betalingsbelagt, får man denne besked i posten og link til adgang, fx infomediaadgang:

Adgang via internet efter betaling/brugerregistrering

Eller et direkte link til hvor der er adgang, fx:

Adgang til lån hos eReolen.dk

 

Forbeholdt lånere på Nota (tidl. Danmarks Blindebibliotek)

Visse materialer er forbeholdt lånere på Nota - de er mærket således:

Kun for indmeldte brugere på Nota.

Posten har ikke bestil-knap, men link til titlen i Notas katalog E17.

 

Håndbogsmarkerede materialer

Hvis alle lokaliseringer på en post er markeret som håndbog/ikke til hjemlån, fås denne besked ved klik på Bestil:

Dette materiale kan ikke hjemlånes. Spørg dit lokale bibliotek hvor du evt. kan se det.

Hvis eget biblioteks materiale er håndbogsmarkeret/ikke til hjemlån (096 *u) - men andre biblioteker udlåner materialet - kan brugeren afgive bestilling i Bibliotek.dk "som om" eget bibliotek ikke har materialet. Dvs der sendes en bestilling til biblioteket, eller den lægges i BOB-basen, eller den forsøges automatiseret.

I forskningsbibliotekernes materialer er det alene forekomsten af feltet 096 *u der betyder "udlånes ikke". Bibliotek.dk læser eller tolker ikke evt. noter eller tekster i feltet, som fx "Begrænset udlån".

Bibliotekerne kan afmærke poster, så de ikke optræder i Bibliotek.dk som om de er tilgængelige for (fjern)lån. FBS-biblioteker angiver dette i en påhængspost i 004 *n f. Det betyder at biblioteket ikke optræder i Bibliotek.dk med lokalisering, men bibliotekets egne lånere vil fortsat kunne se og posten og reservere materialet via bibliotekets hjemmeside (DDB CMS).

FFU-biblioteker kan ligeledes afmærke denne type poster i 004 *n f, så deres post ikke optræder i Netpunkt og Bibliotek.dk. 

 

 

Nye materialer

Posterne kommer i Bibliotek.dk (og i Netpunkt), så snart de er registreret på DBC (typisk få dage efter modtagelse på DBC). Hvis der endnu ikke er nogen lokaliseringer på posten, fås denne besked på trin 1:

Ingen biblioteker har p.t. materialet - det er ret nyt. Nogle biblioteker modtager bestillinger på sådanne helt nye materialer.

Det har været et ønske fra bibliotekerne at poster så hurtigt som muligt registreres og lægges i danbib så man kan beholdningsregistrere på dem. Så har lånerne i Bibliotek.dk mulighed for at reservere dem, og bibliotekerne undgår "snydekartoteker" over lånerreserveringer, der venter på en post.


 

Udenlandske musikposter uden lokaliseringer

Der findes i Bibliotek.dk et mindre antal poster på udenlandske fonogrammer, som ikke er lokaliseret til danske biblioteker. Posterne er lavet, fordi der er registreret anmeldelser af fonogrammet. Disse poster har bestilknap selvom de altså ikke findes på et dansk bibliotek. Vi mener det giver større problemer uden bestilmulighed (det har været sådan i en periode). Brugerne undrer sig over hvorfor de kan læse en anmeldelse (måske stærkt anbefalende), men så ikke får mulighed for at bestille. Så disse bestillinger må betragtes som input til materialevalget.


 

Andre poster uden lokaliseringer

Der kan være andre poster som af den ene eller anden grund - midlertidigt eller permanent - ikke har lokaliseringer. I så fald vises een af disse beskeder:

Ingen biblioteker har tilsyneladende materialet. Prøv evt. at henvende dig til dit lokale bibliotek for at høre om der er muligheder for at skaffe det alligevel. Hvis der er en bestil-knap, bruger du blot den.

eller

Dette materiale kan ikke hjemlånes. Spørg dit lokale bibliotek hvor du evt. kan se det.

eller

Der er begrænset adgang til denne titel. Bibliotek.dk kender ikke titlens internetadresse.

eller

Dette materiale kan ikke bestilles, det findes ikke længere i denne udgave.