Lånertjek i Netpunkt

Sidst opdateret: 28. oktober 2013

Hvad er lånertjek?

Formålet med lånertjek er at sikre at I kun afsender bestillinger via netpunkt fra lånere der er indmeldt på jeres bibliotek. Forudsætningen for at det kan ske er at jeres bibliotekssystem understøtter en eller flere af de offcielle lånertjekmetoder.

Lånertjekket fra Netpunkt er specielt ved at det ikke sender PIN-kode med, så jeres system skal kunne svare på en lånertjek-forespørgsel uden brug af PINkode.

Hvis I er i tvivl om noget af dette, må I kontakte leverandøren af jeres bibliotekssystem

Lånertjek og VIP-basen

Lånertjek sker ved at netpunkt kalder den fælles lånertjek-webservice, og det er den webservice der slår op i det lokale bibliotekssystem og kontrollerer lånerens data inden bestillingen sendes. I slår lånertjek i netpunkt til ved at udfylde tre forskellige afsnit i VIP-basen:

  1. Opret en lånertjekmetode (VIP B.3 Lånertjekmetoder); I har muligvis allerede en I kan genbruge til netpunkt
  2. Sæt hak i Brug fælles lånertjekservice ud for netpunkt.dk i VIP-basens afsnit om Fælles lånertjekservice (VIP H.3 B. Fælles lånertjekservice) og derefter: Vælg en lånertjekmetode
  3. Udfyld parametrene til "Bestillinger fra ukendte lånere" i VIP B. 1. D. Lånertjek og ukendt låner.

Se den generelle vejledning i lånertjek og VIP-basen:
Fjernadgang, lånertjek og VIP-basen - generel vejledning (PDF)

Specielt for netpunkt.dk

Hvis I har lånertjek slået til, vises på bestilblanketten i Netpunkt et link ud for låner-id-feltet: Tjek låner. Når du klikker på dette (eller benytter genvejen alt+t) laver Netpunkt et opslag i jeres lånerregister, og I får med det samme at vide om låneren allerede er indmeldt eller ej.

Retur-tasten i lånerID-feltet

På Netpunkt-bestilblanketten betyder et tast på Retur normalt Udfør bestilling (dvs bestillingen sendes). Men hvis du står i et lånerID-felt med lånertjek betyder et Retur-tast Tjek låner (svarende til at du museklikker på knappen Tjek låner eller taster genvejen alt+t).

Dette er især en fordel hvis I indtaster lånerID ved at skanne med en håndskanner fra et lånerkort (fx cpr-nummer fra et sygesikringskort). Håndskannerens indbyggede Retur vil da bevirke at du indtaster lånerID'et og laver lånertjekket i én og samme arbejdsgang - forudsat håndskanneren har indbygget retur (hvad de ofte har i bibliotekssystemer).