Z39.50 adgang

Sidst opdateret: 2. juli 2012

Her beskrives, hvilke muligheder en z-klient har for samspil med bibliotek.dk

Indhold:

Generelt

Søgning og visning

Specifikation

Generelt

Denne adgang er primært beregnet til Webtrends (statistik), Library Thing o.l. - og ikke til biblioteker.
Biblioteker henvises til Z-punkt.

En z-klient-opsætning er afhængig af mindst to faktorer, der influerer på funktionaliteten.

  • den lokale z-klients Z39.50-trimningsmuligheder
  • faciliteter på de targets, klienten skal samarbejde med

Søgning og visning

Søgning

En søgning vil for de fleste z-klienters vedkommende være defineret som en såkaldt RPN-søgning, der bl.a. består af nogleattributkombinationer (forskellige egenskaber for en søgning).

Søgning i bibliotek.dk
Hvis klienten er trimmet til det, vil der kunne søges i bibliotek.dk med de samme søgekoder (i de samme registre) og stort set med de samme afgrænsninger via Z39.50 som via web-versionen af bibliotek.dk.
For nærmere information om søgemuligheder se specifikationen.

Visning

Visning ("present" i Z39.50-sprog) er en del af z-klientopsætningen.
Det er trimningen af klienten der bestemmer hvor mange vis-formater der er til rådighed i grænsefladen, og om visformaterne dannes i lokalsystemet eller modtages direkte fra target.

Visning af poster fra bibliotek.dk
Hvis klienten ønsker det, vil den kunne bede om følgende vis-formater fra bibliotek.dk:

  • danMARC2 - inkl. separatformater for bind-, sektions- og hovedposter
  • MARC21
  • f1 = SUTRS brief og f3 = SUTRS full

Det forudsættes at det er klienten der udformer andre vis-formater.

Specifikation

Tekniske specifikationer til opsætning af Z39.50 adgang til bibliotek.dk