Andre der har lånt

Sidst opdateret: 15.10.2015

Webservice - Andre der har lånt
Vejledning af brug i webservicen
Arbejdsgang for data fra bibliotekerne
Krav til data fra bibliotekerne
Personlige data - sikkerhedsmæssige forhold
Nærmere oplysninger

Webservice - Andre der har lånt

Andre der har lånt-servicen viser med en enkelt post som udgangspunkt, hvad andre brugere, der har lånt denne titel, også har lånt. Et eksempel på en visning:

ADHL-eksempel fra bibliotek.dk
Eksempel fra bibliotek.dk


DBC har udviklet servicen, som kan bruges af alle biblioteker mod betaling.
Se prisinformation på dbc.dk.

I forhold til den hidtidige service fra projektet Mit Bibliotek, som driftsafvikles af Statsbiblioteket, opsamler den nye service udlånsdata over tid. Det betyder, at DBC skal opbevare data i en længere periode. Derfor skal filer med poster (udlånstransaktioner) sendes krypteret.
Se mere om kryptering nedenfor.

Webservicen opsamler og udleverer data på nationalt niveau. Biblioteket kan altså ikke vælge kun at få vist egne materialer.
Basen indeholder data fra 48 folkebiblioteker og 8 forskningsbiblioteker, som afleverer data dagligt, ugentligt eller månedligt (oktober 2015).

Vejledning i brug af webservicen

Brug af de afgivne data ved hjælp af webservicen: Webservicen findes på denne side:http://openadhl.addi.dk/

Arbejdsgang for data fra bibliotekerne

Bibliotekerne afleverer udlånsdata til DBC i en krypteret fil, der sendes til DBC's posthus. Se krav til data nedenfor.
DBC dekrypterer dataene og opbevarer dem. Formålet med at opbevare dem over en lang periode er at kunne vise udlånssammenhænge også for ikke så ofte udlånte værker.
Dataene vises ved hjælp af webservicen. Se mere om webservicen.
Bibliotekerne vælger selv afleveringsfrekvens, dagligt, ugentligt eller månedligt.

Krav til data fra bibliotekerne

De data bibliotekerne leverer til DBC skal opfylde disse krav:

Format

Udlånsdato, Lånerid (cpr-nr.), Køn (m/k), Fødselsår, Lokalid
eller
Udlånsdato, Lånerid (cpr-nr.), Køn (m/k), Fødselsår, Lokalid, Lokalid, Lokalid, ...
Hvor udlånsdato er på formen: ÅÅÅÅMMDD, fx. 20090130 og Lånerid og Lokalid er uden - (bindestreg) og evt. blanke.
Afleveres cpr-nr som låneridentifikation, kan de næste to (Køn og Fødselsår) sendes som blanke, fx. 20080507, 1111111118,[blank],[blank],12345678, 23456789, ..."

Kryptering

Hent krypteringsvejledning her.

Personlige data - sikkerhedsmæssige forhold

Servicen tager udgangspunkt i de sammenhænge der dannes ud fra den enkelte låners lån over tid.
Derfor ønsker DBC at modtage udlånsdata sammen med et unikt lånernummer, gerne krypteret, men hvis det unikke lånernummer er et personnummer - eller på anden måde kan henføres til en person - skal det være krypteret.
Webservicen indeholder hverken personnumre eller lånernumre, men kun sammenhæng mellem titler.
Sammenhænge, der er registreret mindre end 5 gange, indgår pt ikke i webservicen.
Datatilsynet oplyser følgende om regler for håndtering af personlige data, som opsamles over en længere periode og dermed skal opbevares:
Som udgangspunkt gælder følgende for behandling af persondata:

  • der skal være en saglig begrundelse for at indsamle og behandle data
  • man skal bruge de mindst indgribende handlinger
  • personens samtykke er afgørende

Da der er tale om udlånsdata og ikke data om låneren, kan databehandlingen forankres i persondatalovens §10. Denne paragraf handler om data, der kun bruges med et forsknings- eller statistisk formål.

  • Der er ikke tale om følsomme oplysninger, og man behøver ikke samtykke.
  • Data må (naturligvis) ikke bruges til andre formål og skal slettes, når de ikke længere er nødvendige.
  • Det anbefales, at man sætter en minimumsgrænse for sjældne udlån, så ingen data kan føres tilbage til enkeltpersoner

Styrelsen for Bibliotek og Medier har publiceret en vejledning om behandling af persondata inden for biblioteksområdet: Vejledning om persondata
Det helt centrale er, at oplysningerne ikke må være personhenførbare, altså man må ikke kunne henføre data til eller om en enkelt person, jf. Datatilsynets anbefaling om en minimumsgrænse for sjældne udlån og deres sammenhænge.
Det fremgår af Styrelsen for Bibliotek og Mediers vejledning om persondatas afsnit Hvad gælder ved udbud af brugerorienterede internetydelser?:
"Opsummerende gælder det at det er tilladt at opbygge en database der indeholder en oversigt over hvilke lånergrupper der låner hvilke materialer, samt hvilke titler der statistisk set udlånes i sammenhæng".

Nærmere oplysninger

Spørgsmål til tjenesten: Kontakt DBC's Kundeservice.
Pris- og produktinformation på www.dbc.dk